skip to Main Content

Fokus på barrierer:

Steffen Damsgaard, Landdistrikternes Fællesråd: Barrierer?
Jeg kan se flere barrierer: Den del af GCN der har landbrugsrelationer står ikke særligt højt i landbrugsuddannelsernes sigte – det er det traditionelle landbrug, der industrialiseret, og som har været underlagt strukturændringer.

I visse landboforeninger som Landbo Nord er der interesse, og det kræver at landbrugsskoler og foreninger har interesse. I dag ser man at lidelser skal behandles i systemet, ikke som i gamle dage, hvor der var rummelighed i almindelige landbrug.

Det er også en økonomisk barriere, og det er vigtigt med en lokal profil, som andre kan se sig selv i.

Karen Thodberg: Udfordringer?

Hvis vi skal sætte dette skib i søen, skal vi vide, hvad vi vil og beskrive, hvad vi gør, og det er svært. Hvis alle tror, det virker, men det ikke gør det, er det svært at få nogen til at betale.

Mere viden – mere anvendt forskning!

Hanne Danielsen: Jeg glæder mig over at I taler om et videnscenter! Hvorfor skal vi lave alle fejlene selv? Vi vil også gerne dele viden. Og selvfølgelig skal det være evidensbaseret!

Barrierer? Jeg tror ikke, vi har fået gjort politikere og fonde opmærksomme, og der mangler metodeudvikling.

SD: Det med at starte et videnscenter op har vi arbejdet med sammen med en række forskere, der ikke ved, hvad hinanden går og arbejder med, og vi har skabt en vidensbank så hvis man kunne samle forskere inde for området og holde en årlig konference og udgive en rapport om resultatet.

Bjarne: Kunne vi blive en del af LFs videnbank.

SD: Det er jeg positivt indstillet på, lad os tage en dialog!

Karina, Trygfonden: Skalerbarhed er et problem, når politikere skal lave og love og kommunerne skal med på vognene, så man fortsætter som man plejer. Kunne man ikke gøre indsatsen tydeligere?

Susie Kierkegaard, Sommerfuglebevægelsen: Kan man ikke formidle noget viden om, hvad der virker?

Carsten: Der er mange foreninger, vi skal holde tungen lige i munden, så vi ikke får for mange certificeringsordninger. Dialog er nødvendigt!

SD: Jeg anerkender det arbejde, der er i gang, men lysten skal drive værket! Man skal møde det på landbrugsskolen, hustruen til landmanden skal vide noget om det… De rigtige fagligheder skal bringes i spil!

Omkring de mange netværk, så har vi i vores organisationer rigtig mange foreninger og grupper, så der er forhåbentlig flere ting, der forener, end der adskiller, og jo mere, man står sammen, jo bedre får man politikerne i tale!

KT: jeg kan kun støtte det med viden, men vi skal være målrettede, for forskning koster penge. Hvilke målgrupper, hvilke emner? Man er nødt til at arbejde sammen med andre fagområder. Der skal mange folk ind, og der skal være en målrettet strategi.

Karen Lumholt: Er det en barriere?

KT: Det er simpelt hen en forudsætning at man arbejder sammen på tværs, og jo bedre, vi ved, hvilke knapper, vi skal skure op og ned på, jo bedre kan man målrette sin forskning.

HG: Stefan fra NSt siger, der er plads i de danske skove, så det er bare om at komme i gang! Men det vælter ind med tilsyn. Det er vi vant til.

CØ: Jeg bliver tit kontaktet af folk, der har brug for rådgivning, også kommuner, der er behov for rådgivning.

Ole: Vi skal ikke lave et frilandsmuseum, men der ligger meget omkring de store byer. Kunne man vende den om og flytte landdistrikternes tilbud ind i byerne?

Fokus på løsninger:

DVP: Skaleringer: Hvor er vi henne, hvad er hvad. Vi skal sætte nogle pæle ned, der er nogle mennesker med behandlingsbehov, der har brug for at komme ud i naturen, og andre, der har brug for terapihaver. Naturen er ikke terapi, selv om den er terapeutisk. Der skal være en terapeut, hvis det er terapi. Vi kunne remse mange tilstande op, hvor man kan få det bedre af at være i naturen, men det er to forskellige kompetencer, der skal til. Det ville være fint at udbrede en grundlæggende viden til sygeplejersker, fysioterapeuter m.m., som kunne bruge Green Care.

Det MÅ interessere politikerne, da det går ind over Verdensmålene, og naturen er vigtig i mange sammenhænge.

Hege: Mine erfaringer med certificering i Norge er at vi ikke kan have fem forskellige ordninger, og folk skal kende definitionen, som skal være enkel og let forståelig. Det må være en enkel ordning, som skal accepteres af kommunerne, så de ved, hvad de køber. Lovgivningen skal reguleres, så den passer.

Der er snakket meget om forskning, men man må organisere sig og landbruget må vise, at det kan lade sig gøre.

KL: Kan man spænde over så mange forvaltningsområder.

Hege: Ja, det tror jeg, man kan. Man må tage ejerskab og lederskab og skabe en ramme.

Julie: I forhold til lovgivning, så er jeg helt enig i forhold til verdensmålene, økonomi og bæredygtighed. WHO og OECD har lavet beregninger i forhold til mental sundhed, og i de fælles mål, der er regeringsgrundlaget, er det med. Certificering er en lovgivningsopgave. Men også miljø og naturlovgivning skal der til, mere adgang til naturen ved byer og institutioner. Verdensmål nr. 17 om partnerskab!

De forskellige tiltag skal kunne tænkes sammen, så det går på tværs af sektorer. Praktikerne skal på banen og tage lokale tiltag med i betragtning.

KH: Det grønne aspekt tænkes med?

Julie: Læg mærke til, at statsministeren var med på naturmødet! Det er vigtigt at vi har en behandling, der virker. Der skal stilles høje krav og høj kvalitet på sundhedsområdet.

KL: Friere ramme til eksperimenter i kommuner?

L: Det kunne man godt, en form for fri-kommuner.

ST: Jeg blev inspireret af det, Julie sagde, og man taler om at tage en masse arealer ud af drift, vi står nok over for den største forandring af vores landdistrikter! Collective Impact! Syv bundlinjer! Der skal være bedre arrondering… Planloven skal også sættes i spil! Det er mange 100.000 HA, der er i spil. Politikerne skal huske, at Green Care kan også tages med i den sammenhæng.

Sahsa Nye Rødder: Vi som socio-økonomisk virksomhed møder kommunerne som barrierer, vi kan ikke konkurrere med store slagterivirksomheder, så vi har behov for

Jesper: Hvad med best practice? Mindfulness som virkemiddel?

Stefan Springborg, Nst. Hovedstaden: Vi har 12.000 HA natur rundt om hovedstaden. Vi har haft møder med kommunerne i en friluftskonference. Vi er klar til at tage imod!

Inge, Terapioasen: Hvad med den viden, vi har allerede? Vi ved, at det vi laver i haven, det virker, hvorfor taler vi om at vi skal have dokumentation, også når vi har materiale fra Norge og Sverige, især i ft. Terapihaver. I dag kan man måle, om folk har stress. Det må man også kunne måle i haverne! Vi ved også, der bliver flere og flere stressramte. Vi har ikke tid til at vente! Men folk kan ikke få hjælp, for kommunerne kræver dokumentation.

DVP: man skal holde sig for øje, at forskning altid tager udgangspunkt i praktikere. Vi er meget interesserede i hvad folk laver, men vi må interessere os for alle slags forskellige praktikker. Man vil altid have det bedst mulige tilbud, så forskningen skal afdække dette. Og der skal findes en plan for, hvordan initiativer kan implementeres i kommunerne. Kommunerne skal op på beatet!

SD: Det er jo ikke grundforskning, vi er ude i. det er blot dokumentation. Måske skulle forskere sætte sig sammen med praktikere, jeg har set forskere, der ikke ved, hvad hinanden laver!

I et landdistriktsperspektiv er der både arbejdspladser og et nærhedsperspektiv i det. Det er fint, hvis man kan lave noget lokalt eller bynært. Her har folk måske endnu mere brug for det!

Jeg er også blevet inspireret af i dag! Tak for det!

KT: Jeg blev lidt bekymret, da jeg hørte, at man havde accepteret at det virker i Holland, det er vigtigt med forskning, så vi bliver klogere og kan gøre tingene bedre og bedre. Mht. pulsmåling sammen med dyr, har vi ikke fundet ud af det hele.

Hanne: I er meget velkomne i Tåstrup, det er best practice! Vi ved nok, vi ved, hvad der folk syge, hvis man gør det forkert. Min oplevelse er at, kommunerne på Vestegnen kan blive samarbejdspartnere.

Hege: Med certificering får man også vist, at ting har effekt. Så kommer økonomien også på plads.

Julie: Jeg vil slå ned på vores børn og unge, hvordan vi får dem med i uddannelsen, og mental sundhed og psykisk sårbarhed er også vigtige for regeringen. Jeg har noteret meget, og da vi har hinandens kontaktoplysninger, synes jeg vi skal bruge dem!

PDF
Back To Top